Overvejer du at starte din egen blog? Eller er du i tvivl, om der er en blogger gemt i dig?
Vi guider dig til, hvordan du kommer i gang med at lave din egen blog - og hvad du skal være opmærksom på.
Lad os først fastslå, hvad en blog egentlig er – og hvad forskellen er på en blog og en webshop.
En blog er en hjemmeside med tekstindhold – typisk kaldet indlæg eller blogpost – som opdateres jævnligt.
”Men en webshop eller hjemmeside har da også tekstindhold, der opdateres jævnligt?”
Ja, men forskellen på en blog og f.eks. en webshop er, at en blog ikke sælger nogle varer eller ydelser.
I modsætning til en virksomhedshjemmeside eller et online CV opdateres en blog jævnligt og fortæller historier, deler viden eller giver inspiration om forskellige emner.
Det er forskelligt, hvad folk bruger deres blog til.
Nogle bruger en blog til at vise og rådgive andre om deres rejser, passion og hobbyer. Andre bruger en blog som en slags online dagbog, hvor de deler tanker og billeder fra deres daglighed.
Og andre bruger en blog til at rådgive om specifikke emner og fremstå som ekspert på et bestemt område.
Der er enormt mange muligheder med en blog. I bund og grund kan du skrive om alt, hvad du finder relevant. Kun fantasien sætter grænser. Har du tænkt over, hvilken type blog du gerne vil have?
Har du en virksomhed, ønsker du sikkert, at din virksomhed skal fremstå som ekspert på dit område. Til dette er en blog et genialt redskab.
En blog giver dig:
Hvis du aldrig har prøvet at blogge før, kan det være svært at finde ud af, hvordan du kommer i gang.
Der er mange ting, du skal have styr på, inden du er klar til at lave dit første blogindlæg.
Men bare rolig - vi hjælper dig godt på vej!
På denne side giver vi dig nemlig alle de svar, som du har brug for for at kunne realisere dine blogdrømme.
Men først – her er 3 ting, du lige skal overveje, inden du går i gang med at lave din første blog.
Hvad skal din blog handle om? Det er vigtigt at have et klart formål med bloggen.
Det hjælper både dig selv, når du skal skrive indholdet, men det hjælper også, når du skal promovere din blog, så andre ved, hvad de kan forvente af indhold.
Hvem skal skrive indholdet til dine blogindlæg? Du kan sagtens selv skrive alle indlæg på din blog.
Du kan også benytte gæsteblogindlæg, altså hvor du får en gæst til at skrive et indlæg. Det kan være et firma, en kollega, en ven osv.
Hvor tit skal du poste nye indlæg på bloggen? Bloggen skal helst opdateres ”jævnligt”, men det er jo et vidt begreb.
Så det kommer an på, hvad du har tid til – og hvad du har på hjerte. Vores anbefaling er at skrive nye indlæg regelmæssigt.
Som det første skal du have skaffet et domæne. Domænenavnet er det, man indtaster for at komme ind på din blog. Altså ”www.navnet-på-din-blog.dk” f.eks.
Er du i tvivl om, hvor du skal købe dit domæne? Så læs vores guide, og kom ét skridt tættere på det bedste sted at købe et domæne.
Vi anbefaler, at du anskaffer dit eget domæne. Ellers risikerer du at få en grim URL til din blog, som er svær at huske. Og det vil du ikke.
Når du køber et domæne, skal du udover selve navnet tænke over endelsen:
Se alle mulige endelser, og start din søgning efter et domæne her >>
Ingen blog uden et webhotel. Et webhotel er det sted på nettet, hvor din blog (inkl. alle tilhørende filer) bor. Det er altså en plads på en server, som er forbundet til internettet, så andre kan finde og se din blog.
Køber du dit webhotel hos en hostingudbyder, sørger de typisk for teknik, opdateringer og oppetid, så du i stedet kan fokusere på din blog.
Når du skal købe et webhotel, er det en fordel at gøre det samme sted, som du køber domænet. Som regel kan du vælge mellem forskellige pakker – her er det typisk pladsen, der afgør forskellen.
Som ny blogger kan du sikkert nøjes med en mindre pakke med 15 GB serverplads. Får du brug for mere, kan du altid opgradere.
Se hvilke webhoteller du kan vælge imellem her >>
Læs også:
Du har nu et domæne og et webhotel. Så langt, så godt.
Nu skal du have selve bloggen.
Den kan fås på 2 måder:
Som du måske kan høre, anbefaler vi den sidste løsning. Så slipper du for at bruge en masse tid på at kode noget, nogle andre allerede har gjort så fremragende.
Et ”blog-program” kan man også kalde for CMS (Content Management System).
Der findes mange CMS, men her går vi i dybden med to: Wordpress og Hjemmesideprogram.
WordPress er et velkendt CMS eller blogsystem, som kan bruges til at lave blogs i. Det er en slags skabelon, hvor selve teknikken allerede er klargjort, og hvor du bare behøver at tilføje indhold.
Mange webhoteller tilbyder ”1-click installation” af WordPress, hvilket betyder, at du kan installere det på dit webhotel med ét klik.
Har du et DanDomain webhotel? Se her, hvordan du installerer WordPress – eller andre CMS – med ét enkelt klik >>
Når WordPress er installeret, starter du typisk med at have et standard-tema installeret. Vi anbefaler, at du vælger et andet design og derved skaber dit eget unikke udtryk. Temaerne fås både som gratis og premium (betalte).
Du har altid mulighed for at tilpasse bloggens udseende, også efter du har valgt et tema, så du kan vælge det udseende, de farver og de skrifttyper, du ønsker.
DanDomains Hjemmesideprogram er et oplagt alternativ til Wordpress. Det er supernemt, kræver ingen kodning, og du får oven i købet gratis, dansk support.
Hjemmesideprogrammet har en ”drag & drop”-editor, som betyder, at du bare kan trække indholdet – billeder, video, tekst – rundt på din blog, som det passer dig.
Du behøver ikke bekymre dig om sikkerhed og opdateringer, for det sørger DanDomain for. Og er der noget, du er i tvivl om, kan du både skrive eller ringe til supporten.
Som med Wordpress har du også mulighed for at vælge skabeloner og designs, og du kan nemt tilpasse dem dit personlige udtryk. Skabelonerne i Hjemmesideprogrammet er som standard responsive, hvilket betyder, at din blog ser godt ud på både desktop, tablet og mobil.
Vi har nu været igennem de første skridt til at starte din egen blog, nemlig
Alt omkring bloggen er nu på plads – bortset fra indholdet.
Derfor skal du nu i gang med at skrive (gode) blogindlæg.
Men først skal du lige tænke over noget.
Tænk over, hvor mange blogs der findes. Tænk over, hvor mange blogindlæg der allerede er skrevet. Tænk over, hvad der skal få folk til at læse netop din blog og dine ord – frem for alle andres?
Det er vigtigt, at du overvejer disse ting, inden du går i gang med at skrive.
Når du har tænkt over, hvordan du skiller dig ud fra alle andre, bliver det også nemmere for dig, hvordan du skal skrive din blog.
Vi er nu nået til det fjerde trin i guiden om at lave sin egen blog, nemlig produktionen af blogindlæg.
Når du starter en blog, er det (aller)vigtigste, at du skal skrive indhold. Og endnu vigtigere: Du skal skrive indhold, som dine læsere kan lide. Ellers får du aldrig succes med din blog.
Hvordan du skriver et blogindlæg, findes der ikke endegyldige regler for. Men der er alligevel et par huskeregler, du kan skrive bag øret, når du skriver blogindlæg:
Vi har nu været igennem de 4 trin, du skal igennem, for at lave din egen blog.
Er du klar til at blogge?
Vi hjælper dig med at komme i gang:
Email: support@dandomain.dk · Mandag-fredag: 8.00-22.00 · Weekend + helligdage: 9.00-21.00
Telefon: 8777 9045 · Mandag-fredag: 8.00-16.00 · Weekend + helligdage: Lukket
© 2009-2021 DanDomain A/S. CVR. 29412006 · Cookiepolitik