Et domæne er kort fortalt dit unikke navn udadtil på internettet. Det er f.eks. det, som dine besøgende skal skrive i adressefeltet i deres browsere for at lande på netop din hjemmeside. I vores tilfælde er ”www.dandomain.dk” vores domæne.
I virkeligheden er et domæne blot en genvej til en IP-adresse. Har du en hjemmeside, skal den nemlig ligge på en server for at være online og tilgængelig for andre. Disse servere har deres egne unikke adresser, nemlig IP-adresser.
Ideen med domæner er altså opstået, fordi det er nemmere at huske et navn end en IP-adresse. Derfor findes der heller ikke to ens domæner.
Er du i tvivl om, hvor du skal købe dit domæne? Så læs vores guide, og kom ét skridt tættere på det bedste sted at købe et domæne.
Et domæne består altid af et navn og en endelse. Domænenavnet henviser til det i din URL, der står mellem ”www” og domæneendelsen. Eksempelvis er ”dandomain” vores domænenavn, mens ”.dk” er domæneendelsen. Et domænenavn kan også være det navn, der står efter @ (snabel-a) i e-mailadresser.
Et domænenavn kaldes også for ”second-level domain (SLD)”, mens domæneendelser kaldes for ”top-level domain (TLD)”. Der findes rigtig mange domæneendelser, f.eks. ”.com”, ”.nu”, osv.
Mange domæneendelser er landebaseret, dvs. de angiver det land, som hjemmesiden henvender sig til. F.eks. er endelserne .dk = Danmark og .de = Tyskland. Andre, f.eks. .com, er internationale, mens .eu-domæner er rettet mod hele Europa.
Er dit drømmedomæne ikke ledigt, eller har du brug for at vide, hvem der ejer en specifik hjemmeside, så kan du læse mere her.
Et domæne har mange funktioner.
Ønsker du at starte din egen webshop eller blog?
Eller gøre din virksomhed mere synlig?
Så er det vigtigt at have dit eget domæne – så bliver du (nemmere) set og husket.
Det øger også troværdigheden, hvis du har dit eget domæne.
Så ved andre nemlig, at det er din virksomhed, de besøger, og dig, de kommunikerer med.
Et domæne, inkl. domænenavnet, kan altså bruges til at blive fundet på nettet og er på den måde din online identitet.
Domæner kan både bruges til hjemmesider, webshops, blog og e-mailkonto.
Det smarte ved sidstnævnte er, at det virker langt mere professionelt, og derudover kan du have den samme e-mailadresse, så længe du ønsker det.
Vidste du, at du nemt kan søge efter forskellige domæner? Så kan du straks se, om domænet er ledigt, og hvad det koster.
Et subdomæne er et selvstændigt domæne, som kobles sammen med det primære domæne. Det er meget populært blandt de virksomheder, der har brug for flere hjemmesider til den samme virksomhed.
Et subdomæne består af 3 ting: Emne + et navn + en endelse
Hvis du eksempelvis gerne vil lave en blog, så kunne bloggen lægges på subdomænet, der hedder ”blog.abc.dk”.
Et tillægsdomæne omtales oftest som Parked Domain. Man benytter et tillægsdomæne, når man gerne vil have to domæner til at vise den samme hjemmeside. Du opsætter dit tillægsdomæne til at vise dén hjemmeside, der ligger på hoveddomænet.
Hvis hoveddomænet er abc.dk, og det andet domæne hedder abc.com, så bliver abc.com et tillægsdomæne, som viderestiller til abc.dk.
Ligeledes kan du også købe domænet abc.de, som dermed også kan opsættes som et tillægsdomæne, der videresender kunden til abc.dk.
Andre tidspunkter hvor tillægsdomæner kan benyttes:
Man snakker om addon domæner, når der er flere domæner på ét webhotel. Et addon domæne er et domæne, hvor du kan oprette en separat hjemmeside med tilhørende e-mailadresser.
Hvad sker der, når du laver et addon domæne?
Eksempel på oprettede mapper
Hvis du har en hjemmeside på domænet abc.dk, og du gerne vil have en ny hjemmeside, der hedder 123.dk, så tilføjes domænet 123.dk som et addon domæne på dit webhotel. Når addon domænet er tilføjet, bliver det nu muligt at tilgå siden/siderne med følgende URL’s:
Email: support@dandomain.dk · Mandag-fredag: 8.00-22.00 · Weekend + helligdage: 9.00-21.00
Telefon: 8777 9045 · Mandag-fredag: 8.00-16.00 · Weekend + helligdage: Lukket
© 2009-2021 DanDomain A/S. CVR. 29412006 · Cookiepolitik