Hjemmesideprogram

Start en blog - ultimativ guide til opstart af blog

Overvejer du at lave din egen blog? Begynd med at læse denne guide, og bliv klogere på, hvad du skal være opmærksom på, når du starter din egen blog.


Overvejer du at starte din egen blog? Eller er du i tvivl, om der er en blogger gemt i dig?

Vi guider dig til, hvordan du kommer i gang med at lave din egen blog - og hvad du skal være opmærksom på:

 

  1. Hvad er en blog?
  2. Hvilke typer af blogs findes der?
  3. Hvorfor skal du have en blog?
  4. Hvordan laver du en blog?
  5. Lav din egen blog
  6. Hvordan skriver du gode blogindlæg?
  7. Kom godt i gang med din blog

1. Hvad er en blog?

Lad os først fastslå, hvad en blog egentlig er – og hvad forskellen er på en blog og en webshop.

 

En blog er en hjemmeside med tekstindhold – typisk kaldet indlæg eller blogpost – som opdateres jævnligt.

 

”Men en webshop eller hjemmeside har da også tekstindhold, der opdateres jævnligt?”

Ja, men forskellen på en blog og f.eks. en webshop er, at en blog ikke sælger nogle varer eller ydelser.

I modsætning til en virksomhedshjemmeside eller et online CV opdateres en blog jævnligt og fortæller historier, deler viden eller giver inspiration om forskellige emner.

 

2. Hvilke typer af blogs findes der?

Der findes mange forskellige blogs, f.eks.:

  • Personlige blogs
  • Gruppeblogs
  • Virksomhedsblogs

Mange blogs kan også kategoriseres efter genre som f.eks.:

  • Rejseblogs
  • Madblogs
  • Modeblogs
  • Sundhedsblog
  • Filmblogs

  

typer af blogs-madblog-rejseblog-personlig-blog

 

Hvad bruges en blog til?

Det er forskelligt, hvad folk bruger deres blog til.

Nogle bruger en blog til at vise og rådgive andre om deres rejser, passion og hobbyer. Andre bruger en blog som en slags online dagbog, hvor de deler tanker og billeder fra deres daglighed.

Og andre bruger en blog til at rådgive om specifikke emner og fremstå som ekspert på et bestemt område.

Der er enormt mange muligheder med en blog. I bund og grund kan du skrive om alt, hvad du finder relevant. Kun fantasien sætter grænser. Har du tænkt over, hvilken type blog du gerne vil have?

 

3. Hvorfor skal du have en blog?

Der er mange fordele ved at have en blog – uanset om du er privatperson eller virksomhed.

 

1. Del din passion på nettet

Er du passioneret omkring mode, rejser, fotografering, musik eller noget helt femte?
 
Kan du lide at skrive og vise glimt fra din hverdag? Eller brænder du virkelig for et emne, som du gerne vil rådgive andre om?
 
En blog giver dig mulighed for at dele din passion – uanset hvad den er. 

 

 

2. Interager med folk som dig

Med en blog kan du skabe en relation til andre, der deler din passion, eller som på anden vis er interesserede i dig og din blog.
 
Du kan nemt interagere med dine læsere via et kommentarfelt.
 
Dine læsere kan også hjælpe dig med at sprede dit budskab og gøre din blog mere kendt.
 
 
 

3. Tjen penge (på sigt)

Mange etablerede bloggere kan faktisk leve af deres blog.
 
Det kan de via forskellige samarbejder med virksomheder og brands om reklame og sponsorerede indlæg og lignende.
 
Du kan dog næppe tjene penge på din blog lige med det samme, men måske på sigt.
 
 
 
virksomhedsblog
 
 

Fordele ved en virksomhedsblog

Har du en virksomhed, ønsker du sikkert, at din virksomhed skal fremstå som ekspert på dit område. Til dette er en blog et genialt redskab.

 

En blog giver dig:

  • Mere trafik til din hjemmeside via f.eks. links til salgssider på relevante blogindlæg
  • Et hav af indhold til dine andre kommunikationskanaler (nyhedsbreve, sociale medier osv.)
  • Mulighed for at være i dialog med dine kunder omkring dine produkter og ydelser.

 

4. Hvordan laver du en blog?

Hvis du aldrig har prøvet at blogge før, kan det være svært at finde ud af, hvordan du kommer i gang.

Der er mange ting, du skal have styr på, inden du er klar til at lave dit første blogindlæg.

Men bare rolig - vi hjælper dig godt på vej!

På denne side giver vi dig nemlig alle de svar, som du har brug for for at kunne realisere dine blogdrømme.

 

Men først – her er 3 ting, du lige skal overveje, inden du går i gang med at lave din første blog:

 

Hvad?

 

Hvad skal din blog handle om? Det er vigtigt at have et klart formål med bloggen.

Det hjælper både dig selv, når du skal skrive indholdet, men det hjælper også, når du skal promovere din blog, så andre ved, hvad de kan forvente af indhold.

Hvem?

 

Hvem skal skrive indholdet til dine blogindlæg? Du kan sagtens selv skrive alle indlæg på din blog.

Du kan også benytte gæsteblogindlæg, altså hvor du får en gæst til at skrive et indlæg. Det kan være et firma, en kollega, en ven osv.

Hvornår?

 

Hvor tit skal du poste nye indlæg på bloggen? Bloggen skal helst opdateres ”jævnligt”, men det er jo et vidt begreb.

 

Så det kommer an på, hvad du har tid til – og hvad du har på hjerte. Vores anbefaling er at skrive nye indlæg regelmæssigt.

 

 

 

5. Lav din egen blog

Er du klar til at komme i gang med din egen blog?

Vi vil nu hjælpe dig godt i gang med en 4-trins-guide, du skal igennem, før din blog er køreklar.

Og det bedste af det hele? Det er faktisk slet ikke så svært endda.

Lad os komme i gang.

 

valg-af-domæne.dk1

 

1. Køb domæne

Som det første skal du have skaffet et domæne. Domænenavnet er det, man indtaster for at komme ind på din blog. Altså ”www.navnet-på-din-blog.dk” f.eks.

Er du i tvivl om, hvor du skal købe dit domæne? Så læs vores guide, og kom ét skridt tættere på det bedste sted at købe et domæne.

Vi anbefaler, at du anskaffer dit eget domæne. Ellers risikerer du at få en grim URL til din blog, som er svær at huske. Og det vil du ikke.

Når du køber et domæne, skal du udover selve navnet tænke over endelsen:

  • Er det en dansk blog, kan du vælge .dk-endelsen.
  • Er den international, kan du vælge .com eller .eu.
  • Skal du skille dig ud, kan du vælge en endelse som f.eks. .blog.

Se alle mulige endelser, og start din søgning efter et domæne her >>

 

2. Køb et webhotel

Ingen blog uden et webhotel. Et webhotel er det sted på nettet, hvor din blog (inkl. alle tilhørende filer) bor. Det er altså en plads på en server, som er forbundet til internettet, så andre kan finde og se din blog.

Køber du dit webhotel hos en hostingudbyder, sørger de typisk for teknik, opdateringer og oppetid, så du i stedet kan fokusere på din blog.

Når du skal købe et webhotel, er det en fordel at gøre det samme sted, som du køber domænet. Som regel kan du vælge mellem forskellige pakker – her er det typisk pladsen, der afgør forskellen.

Som ny blogger kan du sikkert nøjes med en mindre pakke med 15 GB serverplads. Får du brug for mere, kan du altid opgradere.

Se hvilke webhoteller du kan vælge imellem her >>

 

Læs også:

Hvilket webhotel skal jeg vælge?

 

3. Vælg et blogprogram/CMS

 Du har nu et domæne og et webhotel. Så langt, så godt.

Nu skal du have selve bloggen.

Den kan fås på 2 måder:

  1. Du kan kode den selv helt fra bunden
  2. Du kan købe et slags ”blog-program”, som andre allerede har kodet for dig, så du kan fokusere på indholdet.

Som du måske kan høre, anbefaler vi den sidste løsning. Så slipper du for at bruge en masse tid på at kode noget, nogle andre allerede har gjort så fremragende.

Et ”blog-program” kan man også kalde for CMS (Content Management System).

Der findes mange CMS, men her går vi i dybden med to: Wordpress og hjemmesideprogram.

 

WordPress

WordPress er et velkendt CMS eller blogsystem, som kan bruges til at lave blogs i. Det er en slags skabelon, hvor selve teknikken allerede er klargjort, og hvor du bare behøver at tilføje indhold.

Mange webhoteller tilbyder ”1-click installation” af WordPress, hvilket betyder, at du kan installere det på dit webhotel med ét klik.

Har du et Dandomain webhotel? Se her, hvordan du installerer WordPress – eller andre CMS – med ét enkelt klik >>

Når WordPress er installeret, starter du typisk med at have et standard-tema installeret. Vi anbefaler, at du vælger et andet design og derved skaber dit eget unikke udtryk. Temaerne fås både som gratis og premium (betalte).

Du har altid mulighed for at tilpasse bloggens udseende, også efter du har valgt et tema, så du kan vælge det udseende, de farver og de skrifttyper, du ønsker.

Se vores stærke WordPress-pakker til hosting her.

 

Hjemmesideprogram

Dandomains hjemmesideprogram er et oplagt alternativ til Wordpress. Det er supernemt, kræver ingen kodning, og du får oven i købet gratis, dansk support.

Hjemmesideprogrammet har en ”drag & drop”-editor, som betyder, at du bare kan trække indholdet – billeder, video, tekst – rundt på din blog, som det passer dig.

Du behøver ikke bekymre dig om sikkerhed og opdateringer, for det sørger Dandomain for. Og er der noget, du er i tvivl om, kan du både skrive eller ringe til supporten.

Som med Wordpress har du også mulighed for at vælge skabeloner og designs, og du kan nemt tilpasse dem dit personlige udtryk. Skabelonerne i hjemmesideprogrammet er som standard responsive, hvilket betyder, at din blog ser godt ud på både desktop, tablet og mobil.

OBS: Hjemmesideprogrammet har inkluderet webhotel. Det kræver derfor ikke særskilt køb af webhotel, som det gør ved WordPress.

Se alle dine muligheder med hjemmesideprogrammet her >>

 

 

6. Hvordan skriver du en blog?

Vi har nu været igennem de første skridt til at starte din egen blog, nemlig:

  1. Køb af domæne
  2. Køb af webhotel
  3. Installation af hjemmesideprogram eller andet CMS.

 

Alt omkring bloggen er nu på plads – bortset fra indholdet.

Derfor skal du nu i gang med at skrive (gode) blogindlæg.

Men først skal du lige tænke over noget.

Tænk over, hvor mange blogs der findes. Tænk over, hvor mange blogindlæg der allerede er skrevet. Tænk over, hvad der skal få folk til at læse netop din blog og dine ord – frem for alle andres?

Det er vigtigt, at du overvejer disse ting, inden du går i gang med at skrive.

Når du har tænkt over, hvordan du skiller dig ud fra alle andre, bliver det også nemmere for dig, hvordan du skal skrive din blog

 

Skriv blogindlæg

Vi er nu nået til det fjerde trin i guiden om at lave sin egen blog, nemlig produktionen af blogindlæg.

Når du starter en blog, er det (aller)vigtigste, at du skal skrive indhold. Og endnu vigtigere: Du skal skrive indhold, som dine læsere kan lide. Ellers får du aldrig succes med din blog.

Hvordan du skriver et blogindlæg, findes der ikke endegyldige regler for. Men der er alligevel et par huskeregler, du kan skrive bag øret, når du skriver blogindlæg:

 

1. Vælg spændende overskrifter

Overskriften er det første, dine læsere ser. Både i oversigten og på selve blogpostet.
 
Overskriften skal derfor gøre dine læsere nysgerrige nok til at klikke ind og læse videre.
 
Er din blog mere billedpræget, så skal du have spændende billeder, der pirrer læsernes nysgerrighed.
 
 
 

2. Skriv en passende længde

Hvor langt skal et blogindlæg være? De må ikke være så lange, at folk ikke gider læse dem.
 
Men de må heller ikke være så korte, at Google ikke viser dem i søgeresultaterne.
 
Vi anbefaler, at blogindlæg har en længde på mellem 900 og 2500 ord. Men det vigtigste er, at indholdet er relevant
 
 
 

3. Glem ikke SEO

Når du skriver blogindlæg, kan du med fordel indtænke SEO (søgemaskineoptimering).
 
På den måde øger du din synlighed i Google og antallet af læserne.
 
Du kan starte med at inkludere relevante søgeord i din tekst og i dine overskrifter. 
 

 

 

4. Vær personlig og relevant

Dit indhold på bloggen skal gerne være relevant for læserne.
 
Her hjælper det, hvis læserne kan mærke, at der sidder en person bag tasterne. Derfor anbefaler vi, at du er personlig på din blog.
 
Du behøver ikke udlevere hele dit privatliv, men lad folk mærke, hvem du er, via dine ord og din tone.
 

 

5. Brug billeder og videoer

Selvom en blog primært består af tekst, spiller det visuelle også en stor rolle.
 
Derfor skal du til hvert blogindlæg have et fængende billede, som pirrer læserne og supplere indholdet.
 
Du kan også bruge video og lave såkaldt vlogs, hvor du i stedet for at skrive fortæller i en video, hvad du har på hjerte.

 

 

6. Engager dine læsere

En af fordelene ved en blog er, at du kan være i direkte kontakt med dine læserne, dine virtuelle venner.
 
Vil du få succes med din blog, kan du med fordel involvere dem.
 
Lav en afstemning om, hvad de gerne vil læse mere om, eller spørg dem efter et blogindlæg, hvad de synes om det bestemte emne.
 

 

7. Kom godt i gang med din blog

Vi har nu været igennem de forskellige trin, du skal igennem, for at lave din egen blog.

  1. Køb af domæne
  2. Køb af webhotel
  3. Valg af CMS
  4. Produktion af blogindlæg

Er du klar til at blogge?

Vi hjælper dig med at komme i gang: 

 

Find dit domæne

 

Undersøg om dit ønskede domæne til bloggen er ledigt - og husk at anskaffe det med forskellige endelser, f.eks. .blog og .dk

 

Søg efter domæne til din blog her>>

Vælg et webhotel
Find et sted, hvor din blog kan hostes - altså et webhotel. Sørg for, at der er mulighed for at opgradere i takt med, at din blog vokser.
 
Start din blog

Prøv hjemmesideprogrammet, vælg et design og kom hurtigt i gang med at lave din helt egen blog - helt uden besvær.

 

Prøv programmet gratis i 30 dage her>>

 

 
 

Lav en flot blog nu

Skab din egen blog - helt uden at kode.

Kom hurtigt i gang med hjemmesideprogrammet.

Har du brug for hjælp, er der gratis, dansk support

 

Læs mere om hjemmesideprogrammet her >>

 
 

Lignende indlæg