SEO 2020 - Sådan gør du

Det nye år byder helt sikkert på nye ændringer i Googles algoritme, som vi så i 2019. 

Skal du fortsat være konkurrencedygtig på dine placeringer i søgemaskinerne eller øge dine placeringer, så læs med her. 


SEO manualen 2020

6 tips der sætter gang i din vækst på Google

 Gæsteindlæg v/ Thomas Bogh, Partner & Head of SEO hos Bonzer

2020 er over os, og det betyder, at et nyt år i Googles forunderlige verden er startet. 

Det bliver et begivenhedsrigt år på mange områder, og jeg er sikker på, Google ikke holder sig tilbage.

I 2019 havde Google flere opdateringer af sin algoritme, der kommer til at lægge et fundament for, hvordan du skal agere i 2020, hvis du vil til tops i Google.

Jeg vil forsøge at oversætte Googles algoritme til 6 konkrete tips, der er lige til at benytte.

Læs her vores bud på 6 ting, der bliver vigtige i 2020:

#1 "Prune" gammelt content
#2 E-A-T
#3 Infografik
#4 YouTube
#5 Voice Search
#6 Community

Hvis du har brug for at få genopfrisket din viden om grundlæggende søgemaskineoptimering, inden vi går igang, så kan du med fordel læse dette blogindlæg: Grundlæggende SEO

 

#1 "Prune" gammelt content

Start med at slette det, som hører fortiden til - eller opdatere det.

Med det mener jeg, at alt det gamle content, du har liggende, men som ikke bidrager til dit domænes samlede struktur og interne linkkonstruktion, bør fjernes. 

Hvis du laver nogen som helst for for SEO eller content marketing, vil det indhold med tiden hobe sig op.

Det glæder bl.a. blogindlæg.

Men da Google har besluttet, at hver enkelt hjemmesides "Crawl Budget" ikke er uendeligt, er dette noget, du altid bør have fokus på, når du optimerer din side.

Sletter du det gamle og ubesøgte content, giver du plads til Google, så algoritmen hurtigere og nemmere kan læse det relevante, som du gerne vil have, skal ranke. 

Jeg anbefaler derfor, at hvis du har content, som går over to år tilbage, skal det enten opdateres (såfremt det kan) eller slettes for at give plads til nyt. 

 

#2 E-A-T skal være dit buzzword

Ønsker du at ranke på Google, er det vigtigt, du lever op til, hvad jeg vil kalde Googles vigtigste retningslinjer i content.

Dette bliver betegnet som ‘E-A-T’ og står for Expertise, Authoritativeness og Trustworthiness.

Det bygger på ideen om, at godt content ikke bare kan skrives af alt og alle – der skal ligge data og troværdighed bag.

Derfor skal du gøre brug af eksperter i dine indlæg og data, som understøtter de påstande, du kommer med.

Gør du brug af ekspertviden fra troværdige kilder, forbinder du dig sammen med autoritære kilder i din branche.

Dette er vigtigt for at øge egen autoritet.

Som et lille ekstra hack så husk at lave links til de steder, hvor du får data fra – det står godt i øjnene hos Googles algoritme.

Da Google gerne vil være den kanal i verden, som er bedst til at levere information, bliver du som website-/webshopejer nødt til at følge med her.

Jo mere værdiskabende information du kan levere til brugerne (kunderne) inden et køb, desto bedre er de klædt på før et valg.

Denne informationssøgen går også under betegnelsen ‘Zero Moment of Truth’.

Det er bl.a., derfor store sammenligningssider klarer sig rigtig godt indenfor forskellige brancher.

Om det er Trivago inden for valg af hoteller eller Mobilabonnement.dk inden for valg af mobiludbydere, så er de begge skarpe til at levere både fordele og ulemper ved deres produkter, hvorfor de også præsterer godt på Google.

Brug nogle af disse eksempler til, når du selv skal udforme kernen af content på din side.

E-A-T er vigtigt, og som man siger; “content is king”.

Du kan læse mere om E-A-T i Googles egne retningslinjer: Google Search Quality Evaluator Guidelines 


Expert
emark-infografik

 

#3 Gør brug af infografik

Vi lever i 2020, hvor du i en digital verden ikke kommer langt med bare tekst og atter tekst.

Hvad enten du har en webshop eller en hjemmeside, er du derfor nødt til at tænke i visuel formidling.

Og her tænker jeg selvfølgelig på brugen af infografik.

En infografik er en visualisering, ja, næsten digital planche, som beskriver et budskab.

Det kan være en undersøgelse med tal eller en visuel guide til, hvordan et bestemt produkt fungerer.

Dette er godt at bruge, da det hurtigt og nemt danner et overblik for læseren på dit budskab, samt det også kan være en god kilde til at generere links, hvis andre medier ønsker at gøre brug af din infografik til at formidle viden til deres egne læsere.


6 brugbare tips til SEO 2020

Vi har nu været omkring de første 3 råd til, hvad du bla. bør fokusere på i 2020. 

Men det er naturligvis ikke det hele. 

Vi har stadig 3 råd til dig, så læs videre, og find ud af, hvad du stadig bør få styr på til din SEO strategi 2020.

 

#4 Gør brug af YouTube

YouTube bliver i 2020 fortsat endnu vigtigere.

Brug af video content bygger egentlig på samme principper, som jeg netop har været inde på – ideen om visualisering af content.

Du skal derfor sørge for at lave video, som beskriver dine produkter og indlejre videoer fra YouTube-kanalen på din egen hjemmeside.

For hvis du har lagt mærke til udviklingen i Googles søgeresultater, har du sikkert set, hvor meget plads YouTube har vundet ind.

Faktisk vurderer Cisco, en af giganterne på tech- og telekommunikationsmarkedet, at 80% af al organisk trafik vil komme fra video i 2021.

Hvis du mangler emner til, hvilke områder du kan gå i gang med, vil jeg lave videoer ud fra det content, som jeg i forvejen allerede har skrevet.

Det sparer dig tid, men det styrker også dit budskab og lader dig med at nå ud til flere typer af brugere – både dem, der foretrækker skrift, og dem, der helst vil se en video.

Se fx DanDomain's YouTube-kanal for inspiration.


youtube2
Soundwave

 

#5 Opgrader til Voice Search

Google-søgninger via Google Home eller Apples Siri er måske ikke noget, du tænker så meget over i dag.

Det er endnu ikke er lige så udbredt i Danmark, som det er i USA.

Men voice search er på vej frem, og derfor bliver det i 2020 endnu vigtigere for dig og din forretning at være forberedte.

Med bedre teknologi bliver forbrugere mere dovne, hvorfor man vil se et større brug af voice search fra danskere de næste mange år, hvorfor det selvfølgelig bliver vigtigt at have content, som lever op til netop det, som søges efter.

For at leve op til voice search-søgninger skal der derfor større fokus på at skrive content i talesprog, der ofte leverer et konkret svar på et konkret spørgsmål.

De fleste stemmesøgninger stilles nemlig som spørgsmål.

Det er også en form for content, som kan gå hen at blive featured som snippets på Google.


 

#6 Engager dit community

Det sidste af de seks tips er også altid det vigtigste: du skal engagere dit publikum.

Engagement på din webshop/website er vigtigt, da det viser over for Google, at brugeren, der lander på siden, har lyst til at udforske endnu mere – hvilket betyder, at de ikke forlader siden, fordi de ikke fandt det, de ledte efter.

Hermed kan Google se, at din side må passe godt til deres søgeintention eller ‘search intent’.

Målet med din webshop/website er selvfølgelig også at få folk til at konvertere, hvorfor du skal flytte folk fra punkt A til B.

Og gerne gøre det så nemt og gnidningsfrit som muligt for den potentielle kunde at blive ført videre til dit produkt.

Her er interne links med gode call-to-actions essentielle.

Det kan eksempelvis være at afslutte dit indlæg med et link til et godt tilbud på varen, de netop har læst om – noget som kan føre dem videre fra et blogindlæg til en produktside.

Derudover er det altid en god ide at få etableret sociale medie-knapper, der gør, at brugerne kan dele indlæg eller produkter med sin omverden på Facebook, LinkedIn, Instagram, Twitter osv.

Dette får dit brand ført videre ud i verden, hvor tingene forhåbentligt kan gå yderligere viralt.


john-schnobrich-2FPjlAyMQTA-unsplash

Opsummering

Har du været med hele vejen og læst alle punkterne igennem?

Godt gået!

Du har netop gjort dig selv og din hjemmeside eller webshop en tjeneste ved at gøre dine chancer for at få succes med SEO i 2020 endnu bedre.

Du har nu været igennem vores 6 tips til SEO 2020 - lad os lige opsummere: 

Slet gammelt content
Slet dit gamle og ubesøgte content - og giv plads til at Google hurtigere og nemmere kan crawle dit relevante indhold.
E-A-T
Expertise, Authoritativeness og Trustworthiness
Brug eksperter & link til kilder i dit content
Infografik
Tænk i visuel formidling og dan et hurtigt overblik over dit budskab for din læser. 
YouTube
Visualisering af dit content - lav videoer udfra dit nuværende content
Voice Search
Skriv content i talesprog, der leverer et konkret svar på et konkret spørgsmål
Community
Engager dit publikum med interne links og call-to-actions

Opfølgende ord

Det er klart, at disse tips ikke er det eneste, der er vigtigt for SEO her i 2020 - men det er for mig at se nogle af de nyere områder, som danner grundlaget for, hvordan vi ikke kun laver SEO i 2020, men også de næste mange år frem.

Tak fordi at du læste med.

thomas-bogh-bonzer-2

Gæsteindlæg af Thomas Bogh

Partner & Head of SEO hos Bonzer

Thomas sidder til dagligt som Head of SEO i bureauet Bonzer, hvor de hjælper med at styrke virksomheder landet over på Google.

Thomas har erfaret, at mange ikke rigtig ved så meget om SEO, hvorfor de trods flotte webshops har manglende effekt på salget gennem Google.

Derfor har han lavet denne ‘step-by-step’-guide til, hvordan du bedre optimerer din egen side.