Læs med her og bliv klogere på 10 indbyggede funktioner i DanDomains Webshop, som hjælper med SEO af din webshop.
10 indbyggede funktioner, der sætter gang i din vækst på Google
Det er særdeles værdifuldt for din webshop at være konkurrencedygtig i dine placeringer på Google. Derfor har DanDomains webshopsystem en række indbyggede værktøjer, der hjælper til SEO af din webshop.
Læs her om 10 indbyggede funktioner du har med en DanDomain Webshop:
#1 On-page content
#2 Off-page content
#3 Indbygget blogsystem
#4 Gratis SSL-certifikat
#5 God redirect funktion
#6 Responsive designs
#7 Komprimering af billeder
#8 Schema.org mikrodata
#9 Automatisk breadcrumb
#10 Google integrationer
Hvis du vil vide mere om grundlæggende søgemaskineoptimering, så kan du med fordel læse dette blogindlæg:
Derfor bør du elske SEO-juice
On-page content er alt det indhold, der er synligt på dine sider. I DanDomain webshoppen er der automatisk indsat en H1 på alle sider. Samtidig kan du i shopadministrationen tilføje tekst og video, samt rette URL'er og tilføje billedbeskrivelser.
Disse funktioner giver dig mulighed for lave sider af høj kvalitet, som Google vil belønne ved at øge din ranking.
Off-page content er det indhold som er synligt udefra, bl.a. i Googles søgeresultater. Med DanDomain webshop kan du indsætte et Title-tag og en Meta-beskrivelse på alle dine webshopsider.
Dermed kan du påvirke, hvordan dine siders søgeresultater kommer til at se ud i Google. Det er et vigtigt værktøj til at øge din klikrate på links, der vises i Google's søgeresultater.
Se vores partnerunivers og find en samarbejdspartner, der kan hjælpe med dig SEO.
Et blogsystem skaber god SEO-værdi for din webshop, da blogindlæg bl.a. kan bruges til at demonstrere din ekspertise. Samtidig giver et blogsystem dig mulighed for at følge E-A-T, der står for Expertise, Authoritativeness og Trustworthiness.
E-A-T bygger på, at content skal være troværdigt og begrundes af data. Vil du ranke på Google, er det vigtigt, at du følger E-A-T, da det er sådan Google vurderer dit content.
Som webshopkunde hos DanDomain har du mulighed for at få et gratis SSL-certifikat på din webshop. Det er nemt og hurtigt at installere og har stor betydning for din SEO.
Hvis du ikke har SSL-certifikat, vil der stå ’ikke sikkert’ ud fra dit domænenavn, og det vil afskrække både kunder og Google fra at besøge din webshop. Google foretrækker webshops, der er SSL beskyttet, så med et SSL-certifikat undgår du at ryge nederst i søgeresultaterne.
Google straffer webshops, der har mange døde links, dvs. links der leder til en 404-fejlside. Har du mange døde links, kan det ødelægge dine kunders oplevelse af din webshop. Men med en korrekt håndtering af redirects bliver dine besøgende altid sendt det rigtige sted hen.
Hvis et produkt udgår eller slettes fra din webshop, vil linket typisk give en 404-fejl. Men med shoppens indbyggede redirect-funktion, er det muligt at redirecte dine besøgende til en anden side, der relaterer sig til det udgåede produkt.
Uanset hvilket design du vælger til din webshop, er designet responsivt. Det betyder, at ligegyldigt om man besøger din webshop fra en mobil, tablet eller computer, vil shoppen tilpasse sig til skærmstørrelsen. Dermed giver du dine besøgende en bedre oplevelse af din webshop.
Samtidig kommer du højere op i søgeresultaterne, da Google favoriserer webshops, der er responsive.
DanDomains Webshopsystem understøtter WebP-formater, der, ifølge Google, er det nye sort indenfor billedeformater. Når du f.eks. uploader et billede i JPG- eller PNG-format, vil shoppen automatisk oprette et tilsvarende WebP-billede, som vises i de browsere, der understøtter det. Hvis ikke vises det oprindelige billede.
Med WebP-billeder mindskes indlæsningstiden af dine landingssider. Jo hurtigere dine sider indlæses, desto bedre bliver din ’pagespeed-score’, som er et vigtigt parameter i dit arbejde med SEO.
I webshoppens designs indgår Schema.org mikrodata på alle dine sider, som en del af sidernes strukturerede data.
Med Schema.org kan Google let læse sidernes indhold og finde frem til f.eks. pris, billede, lagerstatus mm. Dermed er Google i stand til at forstå opbygningen af dine sider, så dine priser, lagerstatus mm. vises i Google’s søgeresultater.
I webshopsystemet er der på forhånd installeret breadcrumb i alle designs. Breadcrumb giver dine besøgende et visuelt overblik over, hvor de er henne på siden, samtidig med at de nemt kan gå tilbage til, hvor de kom fra. Med DanDomain webshoppen sættes alle sider automatisk op ud fra dine kategorier og produkter.
Dermed er det nemt og overskueligt for dine besøgende, samtidig med at Google opfanger, hvilke kategorier der findes på din webshop.
Webshoppen tilbyder som standard en række af Googles værktøjer som bl.a. Google Analytics, Google Tag Manager, Google Search Console og Google Shopping.
Alle disse værktøjer findes som gratis apps, der frit kan installeres til webshoppen. Så kan du hurtigt få adgang til brugbare data om dine besøgende. Med Google integrationerne ved hånden, kan du nemmere arbejde med SEO af din webshop.
Læs mere om integrationerne her >>
Vil du vide mere om, hvordan du selv kan arbejde med SEO?
Email: support@dandomain.dk · Mandag-fredag: 8.00-22.00 · Weekend + helligdage: 9.00-21.00
Telefon: 8777 9045 · Mandag-fredag: 8.00-16.00 · Weekend + helligdage: Lukket
© 2009-2021 DanDomain A/S. CVR. 29412006 · Cookiepolitik